Selv om det er et år til den store dagen, har jeg allerede brukt utallige timer på research. Det er så utrolig mye som skal bestemmes og ordnes, og at vi skal ha et budsjettbryllup gjør ikke planleggingen lettere. Men min kjære bryr seg fint lite om alt som skal ordnes - ikke at det er unormalt blant kommende brudgommer :P ...og instillingen hans hadde ikke brydd meg dersom han hadde overlatt alle avgjørelser til meg - men neida! Han gidder ikke å løfte en finger for planleggingen selv, men bestemme - det skal han. Som når jeg fant brudemarsjene jeg ville bruke under vielsen (noe som tok meg maaange timer, siden jeg er så kresen), brukte han sin egenærklærte vetorett mot disse. Han brukte også vetoretten mot mine opprinnelige fargevalg. Ikke at han kom med noen forslag i noen av situasjonene, bare at mine forslag var uaktuelle.
I kveld kom det som sendte humøret mitt utenfor stupet; Han akter ikke, under noen omstendighet, å holde tale. Ikke fordi han er sjenert e.l. (han elsker å være i rampelyset), men fordi han ikke gidder. Dessuten argumenterte han med at ingen av brudgommene i to bryllupene han hadde vært i holdt tale. (ikke at det stemte, for brudgommen holdt tale i bryllup nr. 1).
Jeg kjenner jeg er skuffa... Jeg vet at jeg ikke skal forvente at han skal holde tale, og kommer heller aldri til å tvinge ham. Men når han ikke løfter en finger ellers i planleggingen hadde jeg håpet han i det minste kunne bidra med en tale, ikke minst fordi det hadde betydd mye for meg...
Beklager dette syteinnlegget folkens. Men det er det eneste stedet jeg kan få "luftet ut" uten å ødelegge husfreden. Vi får håpe jeg er i bedre humør i snart...
5 kommentarer:
Huff.. Skjønner hvordan du har det. Det er kanskje ikke helt det samme, men har følt det veldig likt under planlegging av bursdagfeiringen til meg om min kjære, vi skal feire sammen. Han er blitt bedre nå iallefall, så det kommer nok etterhvert. De er jo veldig flinke på å tenke at de har god tid de gutta ;)
Hehe, ja - det er jo tross alt et heeeeelt år til. Han tenker ikke på at det er greit å fordele kostnadene over flere måneder :P
Huff da.. :/ Håper det ordner seg og at dere blir enige til slutt i alle fall.. :)
Hmm, i udgangspunkt var han ikke for at blive gift overhovedet. Bedst som du opgiver at han skal fri, så gør han det. Jeg vil antage, at det er fordi han endelig forstod at det var vigtigt for dig? Han kunne jo fint overlade absolut alle forberedelserne til dig, uden at komme med nogen som helst indvendinger, "for i udgangspunkt ville han jo slet ikke giftes", vel? Forstår ikke helt det der med den pludselige egenerklærede vetoret, og det at sige nej til noget uden at komme med kvalificerede modforslag. Det kan man jo ikke. Og så vil han ikke engang holde tale for dig? Mærker jeg bliver træt inde i min gamle, danske rødstrømpe krop herovre i Østerdalens skove... Der må være nogle spilleregler og kompromiser som må følges i dette spil, ellers er der jo ingen vits i gå igang med hele forberedelses-jobbet. Manden må jo gerne udvise at han gerne vil have kæresten til ægteviv, om ikke andet så spille med i forberedelserne for HENDES skyld! Spørgsmålet må næsten være op til dig, - vil du have bryllup for enhver pris? Og skal det være ham som sætter den absolutte dagsorden?
(Sorry, men blev sgu noget indigneret på dine vegne)...
Du får si at han ikke får lov til å protestere med mindre han har et bedre forslag selv! :)
Godt det er et år til. Du skal se han blir mer engasjert når det nærmer seg.
Legg inn en kommentar